Design & layout www.dansk-infoDesign.dk

TIPS & PRAKTISKE INFORMATIONER

Det praktiske er i højsæde
Tøjet på en vandring kan være så let eller vanskeligt, som du selv gør det til. Personligt bruger jeg at vandre i et par lærredsbukser af vildmarkstypen. Joggingbukser er også fine. Målet er at finde bukser, der er lette, kan tåle at blive brugt i naturen, sidder godt og ikke for stramt og med en evne til at tørre hurtigt, hvis de bliver våde (her er cowboybukserne ofte et problem), så man ikke skal bruge energi og kropsvarme på at tørre dem.

En T-shirt og en skovmandsskjorte eller flonelsskjorte er godt tøj til sommerhalvåret. T-shirten tager sveden, og skjorten kan regulere kropstemperaturen ved at knappes op og i, eller beskytte mod solen. En hat, der skygger og beskytter ørerne, er en god ting. En fleece til pauserne eller de kølige dage, er prikken over i'et.

Endelig skal man tænke på regntøjet. Men siger vejrudsigten absolut tørvejr, er det oftest en let skaljakke, jeg tager med - med risiko for en våd hjemkomst.

 

Husk at kortet skal være ved hånden
Nu skal du tage stilling til, om vandreturen er en heldagstur eller indeholder overnatning. Her kræver det, at du vælger rute ud fra et kort eller en beskrivelse. Husk endelig altid at have kortet med på turen sammen med et kompas (der jo blot kan være en app på din smartphone). En heldagstur bør være mellem 10 og 25 kilometer for den uerfarne/utrænede vandrer.


Overnatning

Indeholder turen overnatning bør det være med lidt kortere dagsetaper. Det er vigtigt ikke at gå længere, end at man kommer frem til overnatningen i god tid. Dermed bliver der god tid til madlavning, hygge ved bålet og til at lave et godt natteleje. Det er nemlig ikke kun kilometerne, der tæller, men lige så meget den gode oplevelse. Der skal være tid til pauser og til at undersøge et spændende område nærmere.

Mad og drikke
Find vej med kort eller GPS
Gode vandrestøvler
Stilhed på turen
Vis mere