Munkevejen

Logo Munkevejen

Munkevejen

En tematiseret cykelrute, der også kan vandres.

www.munkevejen.dk

Ruten er skiltet med rute nr. 88 der starter i Rødbyhavn og slutter i Roskilde. Fra Rødbyhavn kan man også vælge en afstikker over Nakskov og Nordlolland. Denne rute er skiltet med rute nr. 89. I Maribo kan du fortsætte ad rute nr. 88.


Munkevejen er en international cykelrute, der i Tyskland kaldes Mönchsweg. Se mere om den tyske rute på www.moenchsweg.de

Munkevejen kommer forbi historiske steder, der vidner om kristendommens udbredelse og dens betydning for vores kulturarv. Samtidigt nydes og formidles den unikke natur og de mange købstæder og landsbyer.

I Pilgrimshuset kan du hente en lille lommefolder om Munkevejen.


 

Turen går via Jernbanestien fra Rødbyhavn til Tågerup Kirke, fortsætter forbi Polakkasernen, Lungholm Gods, Olstrup kirke, den tidligere sukkerfabrik i Holeby, bytræet og kirken i Krønge. Derefter drejer den af ved Barokhaven og følger vejen forbi Gåseengen frem mod Naturskolen, Frilandsmuset og ind til Maribo Domkirke.

Ruten fortsætter ind i Guldborgsund Kommune gennem den østlige del af Naturpark Maribosøerne, forbi bispens gamle voldsted ved Godsted, inden den slår et smut forbi Døllefjelle Kirke og fortsætter direkte ned til kysten.

 

Herfra følger Munkevejen Paradisruten langs hele Lollands sydøstkyst, forbi Nysted og Holten Strand og gennem Roden Skov og Frejlev Skov.

Paradisruten slutter ved broen i Nykøbing F., men Munkevejen fortsætter gennem byen, over Toreby og til Hannenovskoven. Herfra går det gennem Eskilstrup, videre vestpå forbi Kippinge Kirke og til den smukke Vålse Vig. I Nørre Vedby kan man vælge at fortsætte østover forbi Bavnehøj Fritidsområde og hele vejen til Stubbekøbing og derfra tage videre med færgen Ida til Bogø. Om vinteren, hvor færgen ikke sejler, må man dog fortætte fra Nørre Vedby over den gamle bro til Vordingborg.

Østofte Kirke
Østofte Kirke
press to zoom
Brarup Kirke
Brarup Kirke
press to zoom
Nakskov
Nakskov
press to zoom
Kettinge Kirke
Kettinge Kirke
press to zoom
Landet Kirke
Landet Kirke
press to zoom
Kappel Kirke
Kappel Kirke
press to zoom
Skørringe Kirke
Skørringe Kirke
press to zoom
Errindlev Kirke
Errindlev Kirke
press to zoom
Olstrup Kirke
Olstrup Kirke
press to zoom

Fotos v/Kevin McLaughlin